Vi følger i hælene på de to "ærkekøbenhavnere" H.C. ANDERSEN og SØREN KIERKEGAARD ad snævre brolagte gader og stræder gennem den gamle købstads krogede labyrint inden for voldene. Få en ny indfaldsvinkel til guldalderens arkitektur, kunst og kultur. Nogle af tidens koryfæer vil vi givetvis også møde på vor vej igennem Kongens København, mens vi prøver at kigge indenfor i så mange baggårde som muligt på jagt efter byens sjæl. Vær beredt på overraskelser og grumme beretninger fra dengang byens porte stadig blev lukket hver aften, og vægteren fulgte natteravnene hjem i seng.
1800 tallets "provinsby", København bag voldene er en sand guldgrube af spændende historier og gård-milieuer, der for en stor dels vedkommende er ret ukendte, men som kan være med til at bibringe den moderne besøgende en mere intim forståelse af, hvad København har af dejlige oplevelser at byde på omme bag facaderne. Vi vil forsøge at komme så langt bort fra vore dages larm og trængsel som muligt, ind i de stille gårde.
I vil høre om periodens kunstnere og ånds-personligheder, om berømte arkitekter og om de professorer og forfattere, der var med til at forme Danmark af i dag. Nyklassicismen som stilart vil blive grundigt behandlet, når vi passerer forbi nogle af dens mesterværker.
NB: Bemærk at ruten strækker sig tværs gennem byen, og der kan, alt afhængig af hvor vi starter, indgå en del af følgende punkter, selvom vi ikke kan nå dem alle på to timer:
NYHAVN
KGS. NYTORV
GAMMEL STRAND
KOMPAGNISTRÆDE
HØJBRO PLADS
SCT. NICOLAI KIRKE
THORVALDSENS MUSEUM
NYTORV & DOMHUSET
GAMMELTORV
NØRRE KVARTÉR
VOR FRUE KIRKE
UNIVERSITETET
RUNDE TÅRN & REGENSEN
KRYSTALGADE
GRÅBRØDRE TORV
FAKTA OM TURENE:
Alle ture er lukkede hold og skal bestilles i forvejen
Ved afbestilling senere end for 72 timer før
turens planlagte start betales turens fulde beløb
HVORNÅR: Hele året
START: Efter aftale
VARIGHED: 1½- 2 timer, eller efter aftale
PRIS: Minimumspris for et hold er 1300 DKK
(1-13 personer)
Derefter betales 100 DKK pr. person
Maksimum antal deltagere pr. gruppe 20 personer
Grupper over 20 deltagere kan evt. deles i to hold
BESTILLING - helst pr. e-mail: info@copenhagen-walkingtours.dk
TELEFON: 40 81 12 17
|
|
|
Se mere om vores ture her :
Tur 1 : På opdagelsen i den indre bys labyrint
Tur 2 : H. C. Andersens København
Tur 3 : Rosenborg
Tur 4 : Fra sildemarked til Hovedstad
Tur 5 : Romantik i guldalderens København
Tur 6 : Christianshavn
Tur 7 : Fra Kastellet til Nyhavn
Tur 8 : Jul i H. C. Andersens København
|